Performance


KURSUS I PERFORMANCE

De udfordringer, som en skuespiller har på scenen eller foran kameraet, er i slående grad de samme problematikker som alle mennesker oplever, når de skal performe, undervise, tale, holde foredrag osv.
For at komme usikkerhederne til livs var Tomas nødt til at ændre sin approach - et decideret fokusskifte. Det har vist sig at have haft afgørende betydning for ham som skuespiller og formidler, men også i en lang række af livets andre sammenhænge.

Men usikkerhederne ved at performe er ikke den eneste lighed mellem det virkelige liv og det spillede liv. Tomas underviser ud fra teorien om, at alle mennesker påtager sig forskellige roller i forskellige sammenhænge samt indgår i flere forskellige "scener" hver eneste dag. Denne tilgang til formidling og dette skift af fokus vil berige professionelle, sociale og personlige sammenhænge i livet og kan hjælpe med at indse, at der kræves forskellige ting af os alt efter hvilken rolle og scene, vi indgår i.
Dette kursus er for alle, som på den ene eller anden måde skal performe og gerne vil opnå en mere troværdig fremfærd samtidig med at komme usikkerhederne i forkøbet.

Ønsker du at blive ringet op af Tomas for at høre mere, så skriv til info@impacting.dk